Kontakt og booking:

Lasse Kobbersmed, mobil +45 61695572

eller e-mail: lassekobbersmed@gmail.com

www.lisepetersen.dk

Lise Petersen – Alletiders Historie

Eventyrlig koncert med juleevangeliet fortalt for hele familien

Velkommen til julekoncert med talende kameler, brægende får, smukke engle og et træt æsel, der bærer den højgravide Maria hele vejen til Betlehem!

Lise Petersen blænder op for et fantastisk persongalleri, når Alletiders Historie løber af stablen. Alletiders Historie er et farverigt show med betagende scenografi, hvor publikum inviteres med på første parket selveste julenat!

Sangene fortæller historien om Jesusbarnet i krybben – også set fra dyrenes perspektiv. Lise Petersens sange bindes sammen af ”Bedstefar Svende”, der sidder i en god stol midt på scenen med den store fortællebog i skødet.

Fortællerrollen ”Bedstefar Svende” indtages af tekstforfatteren Svend Erik Petersen, som blev landskendt, da han i 2015 vandt Danmarks Radios store konkurrence om at skrive Danmarks nye julesang med sangen ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt”.

Med Alletiders Historie har Lise Petersen mere end 100 gange givet publikum en overraskende, hyggelig og underholdende oplevelse af juleevangeliet. Godt flankeret af Svend Erik Petersen og med et fremragende band i ryggen er koncerten opført i hele landet, og flere steder har kirker lavet vellykkede samarbejder med skoler og institutioner omkring koncerten.

Musikere: Lise Petersen, sang. Svend Erik Petersen, fortælling/sang. Lasse Kobbersmed, klaver/keyboard/harmonika. Jacob Worm, guitarer. Jesper Smalbro, kontrabas/fløjte. Jimmi Bech, slagtøj.

Se en præsentation af udgivelsen her: