Grarup/Hindø
Jazzpianisten Steffan Grarup Jensen og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen omkring vores salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet.
Stilen er nordisk, dvs melodisk, skønhedssøgende, nysgerrig og legende, men altid loyal mod sit oplæg.
Duoformatet giver musikerne maksimal mulighed for sublimt sammenspil og publikum en intim og nærværende oplevelse.
Undervejs i koncerten inviteres publikum til at synge med på salmerne som der også improviseres over.
Steffan Grarup Jensen er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium i 2020 og er allerede en særdeles efterspurgt pianist, som med sit smagfulde og swingende spil vækker begejstring overalt.
Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist og har spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester i 37 år og flere gang optrådt som solist med orkesteret.
Han er i dag freelancemusiker og modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.
En koncert med Grarup/Hindø vil indeholde oplysende introduktioner og vedkommende anekdoter om de enkelte indslag.
En koncert varer fem kvarter og koster alt incl. Kr 8000,-
Yderligere oplysninger og booking:
Jesper Hindø
+45 22236334
jesper-hindoe@live.com
Følg os på Facebook: Grarup/Hindø